Sprog og Samfund præsenterer:

”SILKEBORGAFFÆREN”

Kalk og Svamp Festival 2014.

Januar-juli 2014

 

 

Tidligere udstillinger:

 

 

Genfærd - en re-make af et gæstebidrag til sammenslutningen Decembristerne

 

Kristine Kemp, åbning torsdag d. 26. juni kl. 17-20, i lokalet Flensborggade 57.

Udstillingen kan ligeledes besigtiges torsdage d. 3. juli + 10. juli, imellem 12 -17.

 

I 1998 blev billedkunstneren Judith Stage og jeg inviteret af billedkunstneren Agneta Werner til at deltage i den nu hedengangne Efterårsudstilling på Charlottenborg. Eller måske var det i første omgang Stage, som dog ikke ønskede at udstille og derfor foreslog Werner at spørge mig. (Judith og jeg havde i 1997 udviklet et monstrøst samarbejde, som - trods et kolossalt omfang med en kulmination af latterkramper og fysisk udmattelse på Le Peripherique i Paris - forblev uforløst). I hvert fald greb jeg chancen og bidrog med noget, der dengang kaldtes en installation. Den gik under navnet Anti-ø og var placeret dels i vindfanget dels i foyeren. Formentlig heraf blev jeg senere af billedkunstneren Jørgen Carlo Larsen inviteret til at udstille i indgangspartiet på Den Frie som gæst på den ligeledes forgangne sammenslutning, Decembristerne, i 2001.

Jeg har ikke nogen billeder af det, men jeg mindes det sommetider, måske fordi det varslede en elementær uoverensstemmelse, som sidenhen har vist sig gunstig for min omgang med kunst. Da jeg for et par år siden, i anden forbindelse, læste kunstkritiker Peter M. Hornung ‘s anmeldelse i Dagbladet Politiken, blev jeg henrykt over at genfinde titlen, ‘Pop-up complex 9: Unfolding inexatitude during a sleep sequence in the afternoon.

I 1990 boede jeg sammen med billedkunstneren Jørgen Fog i en lille bitte lejlighed på Vesterbro med gasvandvarmer, petroleumsovn og kabel-tv. Sidstnævnte åbnede for nye udsigter. TV er en væsentlig kilde. Jeg husker en sen nat, hvor jeg, på en tysk kanal, så en pornosketch om en gruppe artige, ortodokse jøder på konference i Østrig. De åd og drak og horede kækt. Jeg husker særligt krøllerne, der drattede ud i friheden som hattene faldt. Herefter vistes instruktøren Jean Vigo‘s legendariske stumfilm fra 1933 “Zéro de Conduite”, og jeg var tryllebundet af dens skønhed, humor og revolte. De to film er uløseligt forbundet for mig, hvor ejendommeligt det end må være.

Åh mand!

Den ungarsk/italienske pornostjerne Cicciolina tilbød i 1987 Saddam Hussein sex for at opnå fred i mellemøsten. Måske kaldte hun det kærlighed. Jeg beundrede hendes politiske og kropslige mod. Til en akademifest en del år senere, på den nu nedlagte professorskole, Frederiksholms Kanal, så jeg for første og - indtil videre - sidste gang en af hendes film. På dette tidspunkt havde hun, måske via sit ægteskab med den amerikanske billedkunstner Jeff Koons tabt et overraskende agentur som frigjort kvinde.

I slutningen af 90‘erne mødtes 7 personer hver tirsdag og drak kaffe. Jeg husker det, som om det fandt sted i et års tid og afsluttedes med, at vi lavede et kollektivt værk: Andelsbevægelsen som vi husker den. Min ven og kollega Johannes Christoffersen tog i slutningen af 2013 initiativ til, at banden + et par gæster skulle genforenes i en af de forliste ideer: Silkeborgaffæren, og han etablerede Kalk & Svamp Festival. Christoffersen bragte os tilbage i et muntert spor, og gav mig lyst til at aktualisere et forudgående og sært moment.

To film præsenterer en indgang og en udgang. Den ene er en 45 sekunders Super 8 film (nu på dvd ) fra 1994 (eller 1995). Ved flere lejligheder har jeg vist et still fra filmen, f.eks. i YEARS på Tagensvej, da jeg sammen med billedkunstner David Hilmer Rex arrangerede udstillingen [re-in-kar-nayt]. En enkelt gang, på Decembristerne, er filmen blevet vist offentligt. Den anden er Vigo’s “Zéro de Conduite”. Dertil er der to stykker tekstil, en triviel camouflage og en bane “Unikko” af Maija Isola fra designfirmaet Marimekko. Sidstnævnte er let bearbejdet (1998 og 2014). En skitse til en tænd-sluk anordning baseret på søvn (1996 og 2014), et A4 ark foldet som en stikkontakt (ca. 1997), et approprieret fotografi bearbejdet med tekst og klister (ca. 1998 og 2012), som dengang var et opslag i Decembristernes katalog.

Jeg vil tilføje en bog, som jeg har genskrevet i 2012, og muligvis et billede fra 2008. Det er faldet mig ind at spørge billedkunstneren Bjarke Hvass Kure, om han vil arrangere elementerne i udstillingen og på den måde bidrage med en anskuelse og - ser det det ud til i skrivende stund - mere produktion.

KK

 

Uden titel, 2001.

Uden titel, 2001.

Pierre Menard, Quixotes forfatter, 2012

Pierre Menard, Quixotes forfatter, 2012

Pierre Menard, Quixotes forfatter, 2012

Pierre Menard, Quixotes forfatter, 2012

Echo Now, 1994.

Echo Now, 1994.

There is Something Between Us, 1995.

There is Something Between Us, 1995.

Skabelon/stikkontakt, ca.1997.

Skabelon/stikkontakt, ca.1997.

Pop-up Complex 9: Inexactitude during a Sleep Sequence in the Afternoon, 1996.

Pop-up Complex 9: Inexactitude during a Sleep Sequence in the Afternoon, 1996.

Zéro de Conduite, Jean Vigo, 1933.

Zéro de Conduite, Jean Vigo, 1933.

Valuta, reminiscens fra Revision: Silkeborgaffæren, 2014

Valuta, reminiscens fra Revision: Silkeborgaffæren, 2014

Golden Bell, 2014. (programmeret med Pop-up Complex 9)

Golden Bell, 2014. (programmeret med Pop-up Complex 9)

Pop-up Complex 3: Duality Sucks.

Pop-up Complex 3: Duality Sucks.

Uden titel, 1995.

Uden titel, 1995.

_______________________________________________________________


Revision: ”SILKEBORGAFFÆREN”

 

Kalk og Svamp inviterer til grupperevision, torsdag d. 12. Juni kl. 17-20, i lokalet Flensborggade 57. Revisionen kan ligeledes besigtiges torsdag. d. 19 Juni imellem 12 -17.

 

Inden Kalk og Svamp Festival lukker ned med The Grande Finale (26. Juni), er det blevet tid til at gå i plenum og foretage en nødvendig selvrevision. Kollektivet – løst fra individuelt ansvar og samtidig befriet for enhver fælles version - må forpligte hinanden på ikke at blive forført af egen professionalisme og stålsathed. 

De ting som man nemt kan komme til at sidde fast i i sådan en sammenhæng, når man har sagt “Silkeborgaffæren” og tingene egentlig kun skal antydes – fadermord, kunstnerisk urscene og den slags – skal ikke forhindre os i at vende os mod sagens kerner, nemlig afdrift, ambivalens og det hasarderede, der blander anakronistiske attituder med det til enhver tid opløsende, og som kan forstås som forestillingsevnens rene bevægelse, ud fra værket og inden for det mulige – væk fra de eksisterende institutionelt-sociale rum, og væk fra den ganske almindelige tvangsproduktive subjektive kreativitet og de lige så apatiske kulturelle modtageformer for kreativiteten – ud fra et ønske om at komme videre i teksten med et vist mål af uoprigtighed, baseret på æstetisk erfaring og en idealistisk insisteren på mængden af skabere og producenter, for at imødegå at fantasien går i hundene.

Revisionen foretages af tidligere og kommende bidragydere til festivalens program, plus uvildig deltagelse af Henry VIIIs Wives.

/


  Henry VIII's Wives Tatlin's Tower Foyer Bell

 

Henry VIII's Wives Tatlin's Tower Foyer Bell

  christian Schmidt-Rasmussen  Dialog om det 21. Århundredes vigtigste verdenssystemer og hvorfor jeg ikke gad læse Belzebub’s Tales to His Grandsons [sic]

 

christian Schmidt-Rasmussen 

Dialog om det 21. Århundredes vigtigste verdenssystemer og hvorfor jeg ikke gad læse Belzebub’s Tales to His Grandsons [sic]

  Christian Schmidt-Rasmussen titelskilt

 

Christian Schmidt-Rasmussen titelskilt

  Sebastian Schiørring Sandheden om Jorn

 

Sebastian Schiørring Sandheden om Jorn

  Sebastian Schiørring Sandheden om Jorn

 

Sebastian Schiørring Sandheden om Jorn

  Lars Bent Petersen Slapstick

 

Lars Bent Petersen Slapstick

  Søren Andreasen At gemme Jorn

 

Søren Andreasen At gemme Jorn

  Gitte Villesen The Lost Part is Now Completed

 

Gitte Villesen The Lost Part is Now Completed

  Learning Site Another Concrete Situation

 

Learning Site Another Concrete Situation

  Kristine Kemp M25 - Junction 9 / Alle cirkler er for små / Valutta

 

Kristine Kemp M25 - Junction 9 / Alle cirkler er for små / Valutta


__________________________________________________________________________

From Everyday, Everywhere to The Second Act

 

Learning Site, åbning torsdag d. 15. maj, kl. 17-20,  Flensborggade 57.

Udstillingen er endvidere åben torsdag d. 22. maj og torsdag d. 29. maj, kl. 12-17.

 

As part of their project for Reykjavik Arts Festival in 2012, Learning Site asked Jaime Stapleton to write a one-act play exploring the financial crisis of 2008. The resulting dialogue, Everyday, Everywhere, featuring three financial speculators, David, Bob and Alex, was exhibited as a text-piece at the Nordich House along with posters mapping various building sites around the city left vacant by the crash. Billboard posters on those sites explored the concept of money as a ‘store of value’ and a future world where the word ‘bank’ might come to be associated with values rather than money.

An updated version of this project is now in development. One act was not enough.

At 18.30 on 15th May Lennox Raphael will read the parts of David, Bob and Alex at Flensborggade 57.

The reading will be accompanied by a number of objects that will appear in The Second Act a new one act play currently in development featuring characters from the 2012 play. 


Learning Site is Rikke Luther and Cecilia Wendt.

Lennox Raphael is at work on Naipaul's Country, a novel of human transformation. His first play, Che!, using sex as political metaphor, presents Che Guevara as a hero made the object of sexually-motivated envy by his enemies, including the President of the USA, ran in N.Y. for 13 months. A former staff writer for Manhattan's East Village Other (EVO), he has been published in Evergreen Review and Atlantic Monthly (cover-story interview with Ralph Ellison). His essay on the Haitian earthquake (www.servinghousejournal.com) was nominated as best online essay in the US (2010-2011). Lennox worked extensively with Teachers & Writers' Collaborative in N.Y., and, in 71-72, with 14 schools in Delaware. He is featured  in Winter Tales: Men Write About Aging (Serving House Books (2011), with Robert Gover, Norman Mailer, Mario Vargas Llosa & others. Presently curator (with Jesper Dalmose) of the BERLIN SOUP festival (www.berlinsoup.org)

Jaime Stapleton has worked with Learning Site on a number of projects writing both academic texts and fiction. Longer ago than he cares to admit, he studied creative writing under the English novelist Jim Crace. He has worked variously for intergovernmental agencies, governmental agencies, non-governmental organizations and in various academic institutions. His doctoral thesis “Art, Intellectual Property and the Knowledge Economy” (2003) can be downloaded from www.jaimestapleton.net. A new monograph, “Vision in Copyright: The Political Economy of Composition”, should be published later this year, if he finishes editing by the end of May. 

LS

Untitled-3.gif
Untitled-7.gif

__________________________________________________


Gido


Gitte Villesen, åbning torsdag d. 24. april, kl. 17-20,  Flensborggade 57.

Udstillingen er endvidere åben torsdag d. 1. maj og torsdag d. 8. maj, kl. 12-17.

 

Siden jeg første gang mødte gambianske Amadou Sarr i 2008 har han talt om at vi skulle besøge den landsby, hvor han er født og opvokset, hvilket sker af flere omgange i løbet af 2011 og 2012.

Efter at Amadous fætter Ali Joof har hjulpet til med optagelser af andre familiemedlemmer bestemmer vi os for også at filme Ali, mens han malker sine køer. Dette er grundlaget for optagelserne til ”Gido”.

 

Optagelserne er skabt i samarbejde med Amadou, Ali og kameramand Jonas Mortensen. I situationen blev der ikke oversat mellem Ali og jeg, oversættelsen skete først i redigeringen lang tid efter selve optagelsen. I videoen er Ali undertekstet, således er der her flere oplysninger eller andre oplysninger end dem Jonas og jeg fik under selve optagelsen.

 

Værket Gido er i første omgang lavet som en del af TVKunst til DR, hvor den er 6 minutter lang. Den version som vises i forbindelse med Kalk og Svamp Festival, har en længde på 20 minutter.


 GV


__________________________________________________

 

I den numeriske civilisations første stråler

 

Søren Andreasen, åbning torsdag d. 3 april, kl. 17-20,  Flensborggade 57.

Udstillingen har endvidere åben torsdag d. 10 og torsdag d. 17 april, kl. 12-17.

  

– meditation over en vis erfaring af formløshed; når ting og viden ophører med at fremtræde som sådan; når de egenskaber, der tilskrives ting og viden, fremtræder med svindende grader af sandsynlighed.

 SA

 

IMG_2386.gif

__________________________________________________

 

Borgerlige drømme og andre middelklasse fantasier

(Dansk og belgisk kunst som vi kender den)

 

 Lars Bent Petersen, åbning torsdag d. 20. marts, kl. 17–20, Flensborggade 57.

Udstillingen har endvidere åbent torsdag d. 27. marts, kl. 12–17.

 

Jeg sidder i min psykologs værelse. Værelset har skrå vægge og kokostæppe på gulvet. Hele værelset og huset har en indretning der på en eller anden måde virker som om det ikke har ændret sig meget siden 1960’erne og 70’erne. I drømmen er der en Magritte plakat på væggen. Plakaten er en reproduktion af maleriet ” Le Printemps” fra 1965. Et sent og ikke særligt godt Magritte værk. Værket forestiller en fuglerede med tre æg i, der står på en klippekant og over den svæver en fugl i silhuet med skov indeni. Inden min psykolog spørger hvornår vi skal ses igen udbryder han ”eskapisme er undervurderet” og det går det op for mig jeg altid har være langt mere tiltrukket af borgerskabets vrangforestillinger, fantasier og løgne, end venstrefløjens ubærlige realisme.

 LB 

__________________________________________________

 

"Holding Pattern"

Sebastian Schiørring, åbning torsdag d. 6. februar kl. 17-20, Flensborggade 57. 

Endvidere holder vi åbent torsdag d. 13., 20. og 27. februar imellem kl. 12–17.

 

Udstillingen består af en nyproduceret træskulptur/ videoinstallation der hænger ned fra loftet (røget eg, mekanik, wire). En film vises inde i skulpturen. Filmen er gengivet som still-billeder i et tilhørende fotoalbum.

Holding Pattern er et internationalt udtryk der bruges når et fly af forskellige årsager ikke kan gives landingstilladelse og må holde sig i luften. Piloten bliver sat til at flyve i en bestem formation over lufthavnen. Skulpturen i udstillingen forsøger det samme - men må så have en wire til hjælp.

I filmen der foregår inde i skulpturen møder vi en Japansk mand der også bliver sat til at vente. Han venter formentlig på det møde der havde betydning for den historiske person Finn Juhl og hans muligheder i Japan.

Filmen er første del i en fortælling der vil føre os til Japan hvor en kopi af Huset vi er i, netop er blevet opført. Tiden i filmen er 1960'erne. Et grundlæggende udtryk i filmen er hentet i Lundstrøms kvinde billeder, genskabt i en tone man inden for musik kunne kalde for "sotto voce". I filmen indgår et historisk Lundstrøm portræt af den kvinde der boede i huset. Men som Lundstrøms øvrige kvinde billeder fremstår hun anonymt. Gennem filmen bliver hun levendegjort, uden at vi lærer hende at kende eller på nogen måde føler noget for eller med hende. Japaneren der kommer på besøg leder i sin ventetid efter liv. Det oprindelige liv der har været i huset er fjernet, og arkitekturen står tilbage som en skal med en række objekter der fortæller en historie om designudvikling i Danmark. Med den minimale fortælling om konen og Japaneren forsøger Holding Pattern, sammen med selve skulpturen i udstillingen at fordreje betydningen af det ikoniske design i en tvetydig retning. Diskussion af forholdet mellem det almene/ generiske og det specifikke/ idiosynkratiske. De begreber der knytter sig til fortællinger om arkitektur afmonteres og erstattes af en anden tilgang der trækker på en række samtidigheder: Skulpturen er både Hans/ Jean Arp (der sammen med Lundstrøm var Finn Juhls primære inspirationskilder), et mere subjektivt bud på den opløste krop eller arkitektur, og en dadaistisk parafrase.

SS

skulptur-01.gif
skulptur02.gif
instal01.gif
album2.gif
skulptur03.gif
still07.gif
still02.gif
still03.gif
still05.gif
still06.gif

______________________________________________

 

Christian Schmidt-Rasmussen:

 En beruset samtale: snelandskab og teaterstykker (1995-2014)

9. januar - 23 januar 2014

 Min udstilling er et ekko af en diskussion jeg havde i December. Jeg kan ikke huske samtalens eksakte indhold og slet ikke hvad jeg sagde da jeg var beruset, men den kredsede om hvorfor vedkommende ikke mente jeg skulle kalde mig landskabsmaler. Det irriterer mig at jeg ikke kan genkalde mig diskussionen, da vedkommendes argumenter formodentlig ville have beriget mig.

Så udstillingen består af et spritnyt maleri af et storladent snelandskab med kælkere og, i tilgift, tre fire papkasseteaterstykker fra 1995 til at simulere en beruset diskussion.   

C S-R

window-view.gif
landskab.gif
teater-1.gif
teater-2.gif
teater-3.gif

________________________________________________

 

NYTÅRSKUR

Screen Shot 2014-01-23 at 1.44.04 PM.png

 Kalk og Svamp inviterer til nytårskur, fredag d. 3. Januar kl 17-19, i lokalet Flensborggade 57 og åbner herved officielt Kalk og Svamp Festival 2014.

Muligt gensyn med filmen: Andelsbevægelsen (som vi husker den), 2001

 Når først den klareste og mest levende forestilling om en fælles vision, nu fremstår som et relikvie, der er blevet tilovers fra fortiden, mens det engang stod som en utopisk gestus, der foregav at pege frem imod fremtiden, giver dens krakelerede overflade sig nu udseende af en modernet ruin. Over tid bliver forestillingens ikonoklasme hærdet og omdannes; for forestillingen, som tjente til at eksemplificere et brud med traditioner for repræsentation, bliver hurtigt et helligt billede indenfor en repræsentationens kanon. Hvad mere er, hvis denne forestilling indkapsler et øjeblik af overtrædelse indenfor repræsentationens historie, har denne ikonoklastiske gestus været så regelmæssigt udført siden, at den nu kun kan registreres som et monument over et uopfyldt utopisk projekt.

Så hvad tvivlsomme hukommelse nu bringer tilbage til kaffebordet, iklædt historieforfalskningens velgørende ydre - Silkeborgaffæren som vi husker den - er kun forestillingen om et fælles dionysisk klimaks (Svanens død), hvor hele affæren bliver en rodet affære, kun iført kalk og svamp, på et dansegulv i Silkeborg, imens Charlies disko bedækker Silkeborgsøerne, der i stedet (måske i selvforsvar), træder i karakter som midsommernatligt renselsesritual. Hvilket med overbevisning kan siges, kun at have relevans for dem der var til stede. Hvad der herefter er tilbage, er kun at forholde sig til det arbejde, der nu engang bringes til festival.

 Godt nytår, god festival.

JC